Markedet for kostplaner har aldrig været større. Kigger man kommentarfeltet igennem hos de mest populære fitnessprofiler på fx Instagram, er et af de mest hyppige spørgsmål: “laver du kostplaner?”.
Jeg er endda selv blevet spurgt en del gange i løbet af årene om jeg ikke laver kostplaner. Mit svar er altid det samme: det gør jeg ikke.
Det er der flere gode grunde til.
Dels så arbejder jeg slet ikke med det og dels – og vigtigst – så synes jeg ikke kostplaner er en god ide.
Sådan var det ikke engang, men jeg har ændret mening over årene.
Her er hvorfor jeg synes du bør droppe din kostplan.
Grund 1: Du ødelægger din appetitregulering
Et af de største problemer med en kostplan er, at du systematisk negligerer din appetitregulering – altså din egen sult- og mæthedsfornemmelse.
På en kostplan følger man nemlig ofte bestemte mængder mad man skal spise – og endda måske også på bestemte tidspunkter.
Det betyder at man gang på gang ‘overhører’ de signaler ens egen krop sender, da men i stedet forholder sig til hvad der står angivet på ens kostplan.
Over tid har det ofte den konsekvens, at du ganske simpelt holder op med at kunne mærke din egen sult- og mæthedsfornemmelse.
Det er ikke noget problem så længe du er på kostplanen, men så snart du skal stå på egne ben – og det skal man jo på et tidspunkt – så kan det nemt føre til overspisning, hvis man ikke længere har en velfungerende appetitregulering.
Det er også én af de ting (udover det hormonelle), der er på spil, når fitnesspiger har meget svært ved at mærke deres mæthedsfornemmelse efter en konkurrence og derfor spiser enorme mængder mad. De har nemlig ofte været på restriktive kostplaner i månedsvis.
Bottom line: kostplaner er ikke gode for din appetitregulering – og den er vigtig i et langsigtet perspektiv, uanset om målet er at tabe sig, tage muskelmasse på eller få et fornuftigt forhold til mad.
Grund 2: Du kommer til at fokusere på tal
Jeg overhørte engang Anders Nedergaard sige til en klient, at han ikke lavede kostplaner, fordi “de der tal gør folk skøre”.
Dengang synes jeg kostplaner var en god ide og tænkte straks, at det vidste han ikke noget om (i øvrigt et klassisk eksempel på kognitiv dissonans).
Spol nogle år frem og jeg måtte erkende, at Anders har ret. Der er et eller andet med mennesker og tal.
De kan meget hurtigt komme til at styre os. Særligt når det kommer til kostplaner ser jeg igen og igen, at tallene tager kontrollen og det bliver meget svært at afvige fra dem.
Hvis man gør det skyller den dårlige samvittighed ind over en eller man kan føle at man mister kontrollen, fordi man ikke overholder sin plan.
Udgangspunktet bliver at man konstant refererer til sine tal i næsten alle situationer – og det har det med at gøre én lidt skør til sidst.
Ultimativt betyder det også, at man er meget lidt fleksibel uden for hjemmet.
Og det bringer mig til næste punkt.
Grund 3: Du lærer ikke en langsigtet strategi
Kostplaner kan være betryggende at bruge, da de er meget konkrete og giver et fast holdepunkt; En måde at holde kontrollen på.
Men de er grundlæggende ikke fleksible i den forstand, at de sjældent lærer én hvad man skal gøre i situationer hvor køkkenvægten og ens eget køleskab ikke er til rådighed.
Og den slags situationer er der mange af, hvis man ellers ønsker et liv med sociale arrangementer, rejser osv.
Kostplaner vil næsten altid være fastlåste – og selvom de kan give en vis grad af fleksibilitet lærer de ikke én for alvor at stå på ‘egne ben’ og gode langsigtede vaner.
Fordi man hele tiden kan forholde sig til sin plan (og det er jo en rar følelse) så behøver man ikke at lære evnen til at navigere og træffe gode valg i de situationer, hvor man ikke har helt faste rammer.
Og dét mener jeg er uhyre vigtigt, hvis man gerne vil have et liv, hvor mad ikke skal være roden til bekymringer og dårlig samvittighed eller blot upraktisk.
Kostplaner er derfor en kortsigtet løsning på et område der kræver en langsigtet og fleksibel plan.
Skal man aldrig følge en kostplan?
Det er ikke sådan, at jeg mener der aldrig er et tid og sted for en kostplan, men jeg har endnu til gode at se at en kostplan har resulteret i et godt og fleksibelt forhold til mad. Jeg har også til gode at se at det har gjort noget godt for folk på lang sigt. Faktisk har jeg næsten kun set det modsatte.
Det er af samme årsag jeg synes du bør droppe kostplanen og i stedet fokusere på holdbare og langsigtede vaneændringer.
Punkt 1 er så rigtigt. Jeg har selv talt kalorier og været på kostplan længe, og nu, når jeg spiser frit har jeg så svært ved at mærke min sult. Ofte opdager jeg den først når jeg er VIRKELIG VIRKELIG sulten.. Og har så svært ved at føle hvornår jeg er mæt.
Har du nogle gode råd til at arbejde med sin appetitregulering?
Jeg havde samme problem jeg blev ved med at kunne spise uden mæthed men da jeg endelig slappede af kom det mere eller mindre af sig selv 🙂
Hej Ida. Tak for kommentaren 🙂 Jeg har desværre ikke nogle helt konkrete råd, andet end at det tager tid at få sin appetitregulering tilbage. Den skal nok komme igen, men det er en proces hvor din krop lige skal lære at stå på egne ben igen.
Har du så noen god idé på hvordan man legge de der tal bak seg? Når man nå først er kommet inn på det spor..