15 mar Om frygten for at fejle og turde skifte kurs i sit liv
Vi har besøg af Kasper Schultz Lund, som er journalist på Berlingske i Kultur-afdelingen. Kasper havde egentlig kontaktet os, fordi han ville lave et interview om podcasts. Jeg fik den ide, at det kunne være sjovt at tage ham med i selve podcasten – og det var han frisk på.
Vi havde planlagt at snakke om journalistisk kvalitet og research i en tid, hvor alt skal gå meget hurtigt, men endte i stedet med at tale primært om jagten på lykke, at skifte kurs i løbet af livet, at have svært ved at være tilfreds og at have travlt med at opnå noget.
Det er én af de ting jeg elsker ved podcasten – at vi lader samtalen tage den retning den nu engang tager. Og så bekymrer vi os ikke så meget om, hvorvidt vi nu lige fik snakket om de emner vi troede vi skulle.
Dette var faktisk en af de bedste snakke jeg har haft meget længe og både Jacob og jeg havde den følelse både under og efter episoden.
Jeg tror, at vi rammer ind i nogle emner som rigtig mange selv går og tænker over – så jeg håber at I kan bruge vores snak til at sætte gang i nogle tanker.
Episoden handler blandt andet om:
- Kaspers historie om at droppe ud fra et prestigefyldt studie og finde sin rette hylde
- Hvorfor er der et tabu omkring at droppe ud fra en uddannelse?
- Hvor kommer behovet fra for at gøre en forskel for andre?
- Hvordan man nogle gange skal helt ned og ramme bunden, før man laver en ændring.
- Hvorfor dømmes nogle følelser som værende forbudte og forventningen er at vi skal være glade?
- Hvordan vi kan blive opslugt i jagten på at krydse en masse ting af i livet, bare for at gøre det.
- Tomheden i at jagte følgere og likes
- Hvorfor er det så svært at være tilfreds med det man har opnået hidtil?
- Hvad er journalistens rolle, når der er mindre dybdegående research og det handler om at komme først med den sensationelle historie?
- Hvordan ser fremtiden ud for mediebranchen, når den skal finde en langtidsholdbar forretningsmodel i en digital verden?
- Hvad er god journalistik?
- Hvordan kan den onde cyklus omkring overfladisk læsning og indtjening gennem annoncer brydes?
– Og mere mere.
Enjoy:
Du kan streame direkte her:
- Lyt til podcasten på Itunes
- Stream den ved at klikke her
- Download den ved at højreklikke her og vælge ‘gem som’.
- Lyt på stitcher
Vi vil sætte meget stor pris på hvis du skulle have lyst til at give os feedback eller en rating på Itunes. Ellers hvis du skulle have lyst til at abonnere på podcasten på Itunes. Det kan du gøre ved at trykke her eller på billedet herunder.
Show notes
Her er den omtalte video med Simon Sinek vi omtaler i podcasten. Kan varmt abefales.
Michelle
Posted at 12:38h, 18 martsJeg har haft ret blandede følelser omkring jeres podcast, men særligt denne episode har virkelig, virkelig været interessant at lytte til! Bliv endelig ved med at brede jer ud over flere forskellige emner! 🙂
Morten
Posted at 12:43h, 18 martsHej Michelle. Jeg er meget interesseret i at høre hvad der har givet dig blandede følelser? Vi sætter altid pris på feedback, ris som ros 🙂
Det tør jeg godt love, at vi gør – det er nemlig lige præcis det vi synes er fedt ved at lave podcasten.
Michelle
Posted at 20:23h, 22 martsJeg tror egentligt bare, at jeg synes, de første par episoder var for ustrukturerede, og at emnerne var lidt for ‘”lige til”. Jeg lytter til denne type af podcasts for at blive klogere på andres holdninger, for at få nye pust af inspiration, og for at give mig selv muligheden for at reflektere over mit eget liv i et nyt lys. Dette har jeg mangler i de tidlige episoder, hvor jeg ikke rigtig synes jeg, at I formår at komme med nye – eller alternative vinkler på emner, som jeg personligt føler allerede har været debatteret en hel del i diverse medier. Dette er dog en virkelig subjektiv holdning, og jeg er overbevist om, at andre har dannede sig andre indtryk. Jeg har desuden fuld forståelse for, at I lægger blødt ud med lidt “lettere” emner! Jeg tror også, at I på et tidspunkt nævner, at I med vilje ikke har haft en agenda i jeres podcasts. Dette, tror jeg, egentligt er rigtig fint langt hen ad vejen – I har nok bare virket en anelse for grønne i starten til min smag. Men hey! Sådan er det jo at starte nye tiltag op! Jeg føler ihvertfald at jeg får mere og mere ud af jeres podcasts – særligt dette gav virkelig stof til eftertanke! Så jeg er en aktiv lytter, og jeg snupper det seneste afsnit i morgen 😉
Morten
Posted at 14:58h, 03 aprilDet med hardcore struktur får vi nok aldrig. Eller Jacob kunne sikkert godt hvis han var solo, men jeg har sådan ret ustruktureret anlagt som person 😀 Men tak for den ærlige feedback – er glad for det har givet dig mere hen ad vejen 🙂 Og ja, det var helt overlagt at vi startede ud med nogle velkendte emner som vi viste ville appelere lidt bredere til at starte med.
Tak for at vende tilbage! 🙂