03 sep #16 “Jeg stiller bare spørgsmål”. Om ukritiske influencere, konspiratoriske kaninhuller og illusionen om at tænke selv.
Denne podcastepisode af ‘slut med forbudt’ handler om konspirationsteorier. Med afsæt i Saszelines stories på Instagram, snakker vi om hvorfor konspirationsteorier er blevet så populære i corona-tiden. Og ikke mindst: hvorfor troen på konspirationsteorier ikke er et udtryk for kritisk tænkning, men snarere det modsatte.
Som noget nyt har vi en gæst i studiet: Torben Sangild. Torben er journalist, dansk kulturforsker, forfatter og radiovært. Sangild er uddannet cand.mag. i filosofi og moderne kultur og har en ph.d.-grad i moderne kultur fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Torben har store interesse i og viden om konspirationsteorier – og deler den samme bekymring omkring deres udbredelse som vi gør. Konspirationsteorier er nemlig ikke uskadelige, men kan have en række konsekvenser.
Vi kommer blandt andet ind på:
- Hvordan corona-pandemien har øget usikkerheden og de mange “det ved vi ikke endnu”-udmeldinger, som har givet plads til konspirationsteorier.
- QAnon, pizzagate og tvangsvaccination.
- Saszelines Instagram-stories.
- Allan Nielsen i Shitstorm – og automatreaktionen efterfølgende.
- Hvad der får folk til at tro på konspirationsteorier.
- Hvem der tror på konspirationsteorier.
- Hvorfor det er et problem – fra overbevisning til dehumanisering og farlig adfærd.
- Hvad vi kan vi gøre.
- Hvorfor kritisk tænkning er så vigtigt og hvilke værdier kritisk tænkning er baseret på.
Herunder finder du links til episoden på de forskellige tjenester.
- Lyt til podcasten på Apple podcast
- Lyt til podcasten på Spotify
- Du finder også podcasten i din favorit podcast-app – søg blot på ‘slut med forbudt’, så dukker den op).
Show notes
Du kan læse nogle af Torbens artikler om konspirationsteorier her:
Artikel om konspirationsteorier
Artikel om QAnon
Sådan laver du en konspirationsteori
Theiss Bendixens, psykolog og Ph.d.-studerende i religionsvidenskab, artikel om konspirationsteorier:
No Comments