Kære veganere; I har et kommunikationsproblem

Skrevet 8. august 2017

Denne blogpost har jeg ville skrive længe, men jeg har aftalt med mig selv, at jeg ikke ville skrive den i vrede efter en internetdiskussion med veganere eller efter at være stødt på skingre facebookopdateringer fra veganere.

Man skriver enormt produktivt på vrede, men ikke særligt konstruktivt.

Og lad mig gøre det klart fra start: min intention med dette blogpost er ikke at tale ned til veganere, men komme med et konstruktivt indspark til den måde hvorpå veganisme kommunikeres af en højtråbende kerne i veganermiljøet.

Lad os starte med at slå det åbenlyse fast: veganere ønsker, meget ofte, at andre også skal blive veganere, idet de enten ser det som den mest etiske eller sunde måde at leve på. Det er i hvert fald særligt dem der har det sådan, som man oftest ser deltage i diverse debatter – og det er også dem jeg skriver dette blogindlæg til og om.

Det ser jeg som udgangspunkt intet i vejen med. Vi har alle sammen nogle holdninger som vi ønsker at andre mennesker også skal have, fordi vi mener det er for det bedste. Det er ikke kun forbeholdt veganere.

Det hvor det går galt, er måden hvorpå dette bliver kommunikeret.

Jeg har igennem længere tid interesseret mig for hvordan veganisme bliver kommunikeret af veganere og hvilken retorik og argumentation der anvendes for at opnå målet (at få andre til at få øjnene op for den veganske livsstil). Det har jeg gjort ved selv at deltage en del i forskellige debatter og kigge med i forskellige veganske facebookgrupper.

En hurtig note: Jeg ved udmærket at ikke alle veganere er som de eksempler jeg vil diskutere i dette blogindlæg. 

Herunder vil jeg gennemgå de strategier og den retorik som jeg mener udgør et problem for opfattelsen af veganere samt udbredelsen af veganisme. Ønsker du en hurtig opsummering, finder du det i bunden af indlægget.

Udskamning vinder ikke folk over; den misforståede aktivisme.

Vi tager den værste først.

En af de mest udbredte – og paradoksalt nok mest ineffektive – strategier som mange veganere benytter sig af, er udskamning. Specifikt kommer det til udtryk i diskussioner hvor veganere udskammer folk for deres ikke-veganske madvaner. Nogle gange meget direkte med knap så pæne ord og andre gange mere indirekte.

Ofte er det links til voldsomme videoer af dyremishandling eller dyr der bliver slagtet på bestialsk vis. Disse kastes i hovedet på folk i diskussioner, gerne opfulgt af kommentarer om “man har det fedt med at støtte den slags” – eller lignende. Andre gange er det bare en masse stikpiller omkring ens uetiske levevis med tilhørende bombastisk sprog om man fx er med til at voldtage køer ved at drikke mælk.

Dyr der lider med meget grafiske billeder og en lind strøm af ord som voldtægt og mord. Stærke sager – det må da få folk til at indse ’sandheden’, ikke?

Sandheden er, at det ikke virker. Ikke som første led.

Hvorfor ikke?

Fordi udskamning er en meget ineffektiv måde at rykke folks holdninger på. Ovennævnte eksempler resulterer i tre ting:

Folk går i forsvarspositon

Hvem har lyst til at føle sig som en dumt røvhul? De færreste. Og angribes man meget direkte med beskeden om at man er et forfærdeligt menneske for at spise på en bestemt måde er udfaldet 9/10 gange at man reagerer ved at blive vred. Eller barnlig (fx med infatile jokes om hvor meget man elsker bacon).

Folk får styrket deres opfattelse af veganere som værende ekstreme

Når man angribes på denne måde med en meget skinger retorik og voldsomme videoer, så vil man uværgeligt opfatte den angribende part som værende ekstrem (uagtet om modparten har ret eller ej). Og det er også den gængse opfattelse af veganisme (af denne årsag).

Jeg diskuterede engang vegetarisme kontra veganisme med en veninde og hendes første respons da det blev bragt op var: “veganisme er bare så ekstremt”. Men selve den veganske livsstil er ikke ekstrem. Det er ikke ekstremt at stoppe med at spise kød, mælk og æg.

Der findes utallige andre madvarer man kan spise i stedet – og det har ingen negativ indflydelse på ens sundhed (med mindre man ikke sørger for at få dækket sit behov for b12).

Folk dropper gladeligt – og frivilligt – at spise gluten, uden at det opfattes som ekstremt, selvom det er enormt begrænsende for ens madudvalg.

Opfattelsen af veganisme som noget ekstremt kommer derfor både fra hvordan veganere agerer, samt at vi har en madkultur hvor kød, mælk og æg er så fast del af vores spisekulture, at det virker ekstremt at droppe dem (og her må jeg igen understrege ironien i, at så mange frivilligt dropper at spise alle mulige ting på meget tvivlsomt grundlag, uden at det opfattes som ekstremt).

Man vil ikke associeres med veganere

Det der også sker, når denne opfattelse af ekstremisme styrkes er, at man ikke har lyst til at associeres med veganere. Selvom jeg spiste 100% vegansk ville jeg ikke have lyst til at omtale mig selv som veganer, alene ud fra de konnotationer der følger med. Og jeg ved mange andre også har det sådan.

Med det label vil mange automatisk tro, at mine holdninger til ikke-veganere er det samme som det der udtrykkes af de mest højtråbende veganere.

Det virker ikke

Jeg forstår udmærket godt trangen til at ville vise at dyr lider som følge af vores madvalg. For jeg kan sagtens sætte mig ind i den brændende uretfærdighed som mange veganere oprigtigt føler, som følge af så mange mennesker er indifferent i forhold til hvor deres madvarer stammer fra.

Det eneste problem er, at disse videoer og denne retorik er en dårlig indgangsvinkel.

Udskamning virker ikke.

Mennesker har det med at lytte til andre mennesker de godt kan lide (det er der kommet en kæmpe industri ud af faktisk – influencer-marketing) og fortæller man folk med mindre diplomatiske vendinger, at de er dårlige mennesker for deres madvalg, er der overvejende sandsynlighed for, at de ikke kan li’ dig. De lukker af. Før du overhovedet har fremført din pointe.

Og når andre ser hvordan denne udskamning foregår vil de heller ikke kunne lide jer. Faktisk er det sandsynligt, at de ligefrem kan begynde at opbygge et had. Det er en af årsagerne til at folk kan have så stærke reaktioner, når de blot at høre ordet ‘veganer’ og straks går i selvsving med provokationer om pølse og bacon.

Da blogger, Mette Lyngholm, lavede et sponsoreret blogindlæg om mælk, blev der gjort opmærksom på det i en vegansk gruppe – og mens administratorerne så gladeligt til, blev hun angrebet på det groveste i kommentarfeltet og gennem personlige beskeder.

Hun blev kaldt for – og jeg citerer:: Løgner, Arla luder, prostitueret, dårlig mor og et forfærdeligt forbillede (kig selv i kommentarfeltet).

Jeg har intet problem med, at nogen synes Mettes samarbejde er uetisk; men så må man begrunde hvorfor på saglig vis og med holdbare argumenter, fremfor rendyrket og ondsindet tilsvining.

Det er lige netop sager som denne, som desværre er langt fra atypisk, som gør folk har en forudindtaget holdning til veganere som værende ekstreme.

Det bidrager ikke til noget. Altså lige udover at folk synes veganere er skingrende sindssyge og usympatiske mennesker.

Så hvis dét er formålet – så blev endelig ved.

Udskamning for ikke at være 100% veganer er kontraproduktivt

En andet aspekt af udskamningen, som jeg også ser i veganer-miljøet er den manglende opbakning og velvilje mod folk der tager skridt imod en plantebaseret kost. I mange fora kan du finde tråde hvor veganere hacalerer over hvor dårlige mennesker vegetarer er, for ikke at tage hele skridtet.

Du vil også se folk erklære at de nu forsøger sig med en kødfri dag eller lignende, hvorefter en veganer bryder en med en brysk besked om at det ikke er nok og den eneste rigtige løsning er at blive 100% veganer.

Med andre ord: skridt i den rigtige retning har ingen opbakning.

En god og frugtbar strategi fra veganere ville være at støtte op om alle skridt i den rigtige retning – uanset hvor små.

Hvorfor?

Fordi at tage små skridt kan gøre det større skridt mindre farlige. Det kan virke meget intimiderende at skulle lave en så stor vaneændring (mere om dette senere) og at tage det i små skridt, kan afhjælpe den frygt.

Udskammer man folk der allerede har taget et lille skridt, for ikke at gå hele vejen er derfor kontraproduktivt. Det kan skræmme vedkommende fra at have lyst til at gå videre af årsagerne nævnt herover (forsvarsposition, opfattelse af ekstremisme og større kløft) og give en stærk ulyst til at slutte sig til en gruppe af mennesker der opfører sig sådan.

Hvis en personlig træner gerne ville have sin inaktive klient til at løbe, så ville det være en ualmindeligt dårlig strategi at fortælle ham/hende hvor nederen vedkommende er fordi hun er begyndt at gå ture, men ikke løber.

Det giver ingen motivation til at fortsætte.

Hvorfor skulle man?

Og har man overhovedet lyst til at være sammen med mennesker der behandler én sådan?

Endvidere så – og det er muligvis et svært faktum at sluge for mange veganere – så batter det mere i sidste ende, at 100 mennesker skærer markant ned på deres forbrug af kød og mælk, end at 2 mennesker bliver fuldblodsveganere og de 98 andre begynder at udvikle et indædt had mod veganisme og spiser rød bøf i protest.

Støt op om alle skridt – hvor små de end er.

Kraftige reaktioner

Udskamningen og agressiv vegansk retorik er således en del af grunden til at man ser ikke-veganere reagere så kraftigt hvis bare ordet ‘veganer’ bliver nævnt.

Jeg har set ikke så få online medier spille på det had der er opbygget til veganere, ved at inkludere ordet ‘vegan’ i overskrifter hvor det ellers har været totalt irrelevant. Alene fordi de har vidst det ville afføde en masse kommentarer og interaktion.

Det er barnlige reaktioner, men jeg forstår dem godt. Det er grundlæggende forsvarsmekanismer som træder i kraft efter veganere i årevis har haft en meget aggressiv og udskammende retorik omkring at spise anderledes en dem.

Det skaber en meget stort kløft mellem veganere og ikke-veganere som kun bliver dybere i takt med at budskaber kommunikeres mere skingert og med færre nuancer.

Ønsker veganere at udbrede veganisme, så vil jeg opfordre til at veganere internt begynder at slå ned på dette, når det sker. For denne kritik rykker for alvor først, når veganere begynder at påtale hinanden for at gøre dette. Det skal komme fra ligesindede, ellers har det ikke stor effekt.

Og her kan du måske indvende med hvorfor skriver jeg om veganere og ikke kødspiseres adfærd? Svaret er simpelt: Fordi jeg faktisk ønsker at fremme en mere plantebaseret kost, af etiske og miljømæssige årsager.

Men hvorfor bliver man ikke bare veganer? Det er jo så nemt. Det er næste punkt.

Det var nemt for mig – så må det også være nemt for andre

Jeg ser en del veganere have meget svært ved at forstå, at det ikke er så lige til for mange mennesker at blive veganere. Den manglende forståelse, når jeg spørger ind til det, lader til at bunde i at de tager udgangspunkt i sig selv.

Siden det var nemt for dem at lave en 180 grader vending, så er ræsonnementet at, det også burde være nemt for andre.

Det er næsten altid veganere som har skiftet til en vegansk livsstil meget hurtigt (en til to dage) som er af denne holdning.

Dette er naturligvis en logisk fejlslutning. Veganisme er, om veganere vil et eller ej, for mange mennesker, en ganske stor omvæltning i deres liv. Det er mange forskellige vaner der skal lægges om. Det er alt fra madindkøb, madlavning, familie, venner og sociale arrangementer der påvirkes af det valg.

Blot fordi noget har været nemt for én, betyder det ikke at det er tilsvarende nemt for andre.

Det svarer til hvis jeg taber mig 10 kg på kort tid og herefter proklamerer, at alle andre også nemt burde kunne tabe sig 10kg. Det gjorde jeg jo.

Det holder naturligvis ikke.

Jeg forstår dog godt hvorfor folk har det sådan – særligt hvis man mener at veganisme er det eneste rigtige valg. Så burde det jo være nemt.

Ja, når man er dig – og allerede har truffet valget og har en tårnhøj inter motivation.

Det er vigtigt at huske på at folk ikke er motiveret i samme grad. Sådan gælder det i alle livets aspekter.

Tag fx træning.

Nogle kommer afsted uden at blinke dagligt. Andre har ønsket, men skal kæmpe for at  slæbe sig afsted.

Det er derfor fejlagtigt at tro, at alle andre har præcis den samme interne motivation som en selv.

Forskellige grader af motivation betyder også, at der skal forskellige ting til for at mobilisere dette skift.

Og nej – det er ikke voldsomme videoer af dyr der lider.

For jeg støder også på den logiske fejlslutning at fordi en voldsom dyrevideo og ditto retorik fik én til at blive veganer, så må det jo være effektivt. Folk skal bare have den barske sandhed at vide!

For hver disse videor og retorik virker på, er der langt flere det ikke virker på og som lukker af.

Hvis dette virkelig var effektive redskaber til at få folk til at blive veganere, så havde vi set en langt større tilslutning langt tidligere. For den form for retorik har eksisteret meget tidligt i det veganske miljø. Den har aldrig for alvor virket og alligevel bliver det ved med at blive brugt som strategi.

Men Morten – der ER jo kommet flere veganere de sidste par år, så det må virke!? 

Nej, det øgede antal af veganere kan med al sandsynlighed tilskrives disse parametre:

  • Der er kommet stort fokus på vores miljø – og hvilken rolle kød og mælkekonsum spiller der. Det har skabt mange nye veganere.
  • Veganisme er blevet trendy i USA, hvor en række meget populære youtubere og celebrities skilter med de er veganere.
  • Der er blevet produceret en hel del dokumentarer, som også bidraget til det. Cowspiracy kan særligt fremhæves her. Bemærk i øvrigt hvordan den havde et totalt fravær af groteske billeder af dyr der slagtes.

Der er markant forskel på dette skift for en studerende uden familie og så til moderen som har to kræsne børn der helst kun spiser rugbrød med spegepølse og ditto kræsen mand (som måske endda aktivt modarbejder valget).

Denne fejlslutning er skyld i, at begge sider ikke forstår hinanden – og kløften atter graves dybere.

Vegansk sundhed er den eneste sundhed

Det her et en af mine store kæpheste.

Det er dog bestemt ikke et unikt træk ved veganismen. Du finder den samme problematik i mange andre kostretninger; nemlig den absolutte tro på at lige præcis de madvalg som denne kostretning plæderer for, er den absolut bedste – og eneste – vej til sundhed.

Kostmæssig frelse, fristes jeg til at skrive – for tilgangen til debatterne er ofte præget af noget der minder om en stærkt religiøs tilgang.

Det er i bund og grund sært, at dette sker ved veganismen, for den behøver det ikke.

Den har allerede to enormt stærke argumenter kørende for sig; klima og etik. Veganisme er utvetydigt funderet på det etiske aspekt. Disse argumenter er svære at komme uden om (hvis man leverer dem på anden vis end drabelige dyrevideoer).

Alligevel er der er større gruppe af veganere som bliver ved og ved med at slå på at veganisme er vejen ud af alvorlige sygdomme og til den absolutte sundhed.

Faktisk, messes der, er veganisme så sundt – at alt der ikke hører ind i den, dvs alt af animalsk oprindelse er usundt. Så usundt, at det giver dig en masse sygdomme og slår dig ihjel.

Sådan argumenteres der desværre ivrigt, på trods af evidensen ikke er der. Mens der er evidens for at forarbejdet kød er kræftfremkaldende (specifikt en type af kræft, nemlig koloreaktal cancer), så er der også mange områder hvor den ikke eksisterer, eller ligefrem peger i den modsatte. Der er fx efterhånden solid  evidens for at syrnede mælkeprodukter er sundhedsfremmende – (German et al, 2009; Goldbohn et al, 2011; Kondo et al, 2013; Soedamah-Muthu et al, 2011; Soedamah-Muthu et al, 2010).) for nu bare at tage et eksempel.

Dette mismatch mellem evidensen på fødevareområdet og de argumenter der fremføres om veganismens sundhed, leder til, at en gruppe af veganere kun kigger på ting som kan støtte op om deres syn på sundhed, dvs. enkelte studier, bøger skrevet at veganske fortalere, artikler af veganske læger der sælger veganske kostplaner og diverse fødevarefilm med klar vegansk agenda.

Der kigges slet og ret kun på materiale der bekræfter troen. Der bliver set bort fra alt der modsiger dette og som regel gerne med beskyldninger om økonomiske motiver (mens der ses totalt bort fra de åbenlyse økonomiske interesser de veganske læger der sælger kostplaner, som de bruger som kilder) eller bare ondsindet planer om at skabe død og ødelæggelse.

De gange jeg har gået i debat i veganergrupper, når der har været bragt fejlagtige kilder eller påstande om sundhed op, er jeg først og fremmest blevet svinet til (det skal dog også nævnes der faktisk har været nogle som har været opsat på en reel og nysgerrig debat).

Jeg er blevet skudt alverdens ting i skoene om mine motiver og samtidig har jeg bevidnet hvordan nogle ombygger en imponerende blind vinkel overfor alt der viser noget andet end “veganisme er verdens sundeste kost og alle animalske produkter giver dig kræft og diabetes”.

Det er ligesom nogle veganere simpelthen ikke kan være veganere uden at alle aspekter af veganismen er ubetinget godt og alt andet er ubetinget dårligt.

Mennesker har svært ved at rumme flere sandheder på én gang.

Det forklarer hvorfor så mange veganere har svært ved at acceptere at veganisme kan være en sund levevis, men at der ikke er noget evidens for, at det ikke også er muligt at leve sundt på en kost der indeholder animalske produkter.

At man også kan leve sundt på en kost med animalske produkter, betyder ikke at hele grundlaget for veganismen bryder sammen – men sådan lader mange veganere alligevel til at tænke.

Argumenterne for veganisme fortsætter stadig med at være stærke på trods af dette faktum.

Så længe det gavner veganisme, så er det lige meget

I forlængelse af sidste punkt, når vi så til dette, som jeg også synes er særligt grelt.

Det er sådan, at mange veganere gerne vil acceptere at noget er forkert, manipulerende, ensidigt eller endog løgn – så længe det blot gavner veganismen.

Et godt eksempel er fødevarefilmen What The Health – en dokumentar som igennem en meget ensidig, bombastisk og manipulerende tilgang, forsøger at få alt det har animalsk oprindelse til at være den sikre vej til sygdom og veganisme mirakelkuren mod alt.

Den har fået tæsk af alle fagfolk – endda selv veganske fagfolk; læs fx denne glimrende anmeldelse af Virgnina Vessina lige her. Du finder også en på dansk af Morten Elsøe her.

Her må jeg til min forbløffelse læse den ene kommentar efter den anden fra veganere som i kølvandet på denne kritik skriver: “Det kan godt være det ikke er særligt korrekt, men så længe det får folk til at blive veganere, synes jeg ikke det gør noget”.

Lad os lige oversætte den tankegang til et andet scenarie.

Er det ok at politikere manipulerer og lyver om noget, hvis det bare gavner deres sag i sidste ende?

Det er de fleste nok enige om, ikke er ok.

Alligevel lader der til at være endnu et kæmpe blindspot her hos veganere.

Som Vessina skriver til sidst i hendes anmeldelse:

“I am not convinced that this film will produce some big population of long-term committed vegans, especially when people find out that going vegan doesn’t necessarily deliver on all the promises What the Health makes.

Second, the vegan movement’s credibility is undermined when we make claims that are so easily refuted. If we get caught lying or exaggerating about the health aspects of veganism, why should anyone believe us when we try to tell them about the treatment of animals on farms, in zoos, and in research labs?

I would guess that this film might also turn off a sizable segment of the population who recognize the hype, the over-the-top conspiracy mongering, and the shoddy science. For many, it’s likely to reinforce any negative view they may already have of vegans.”

Med andre ord: Når man er ok med at der bliver fremsat forkerte forkerte påstande i veganismens navn, så underminerer man hele bevægelsens troværdighed.

Det er, i sidste ende, ganske simpelt bare ikke et strategisk godt træk.

Man behøver ikke bombastiske og fejlagtige udsagn, for at tale veganismens sag.

Det kræver blot man gør sig lidt umage.

Opsummering

Jeg er klar over at dette blev et meget langt indlæg, men jeg har længe gået og brændt inde med en voksende frustration over, hvordan det veganske miljø nægter at kigge lidt indad og se hvad der kan gøres anderledes for at gavne deres sag.

Jeg håber, at dette blogindlæg kan give tiltrængt opråb på det område. Om end ikke andet så give stof til eftertanke hos de veganere som er ved at finde fodfæste i miljøet.

Her er opsummering af blogindlægget:

  • Udskamning virker ikke. Måske på et fåtal, men langt de fleste vil lukke af overfor agressiv og udskammende vegansk reteorik. Det skaber større kløft mellem veganere og ikke-veganere. Og værst for veganere: det sætter en stor fed streg under indtrykket af veganere som værende rabiate og ubehagelige.
  • Udskamning af folk der tager skridt imod en mere plantebaseret kost, men ikke er veganere er kontraproduktivt. Ikke alene kan man afskrække folk fra at ville associere sig som veganer, man det giver ganske simpelt ikke mening. Alle skridt i den rigtige retning er et skridt i den rigtige retning. Og sådan bør det anskues – og bør derfor også kun møde opmuntring. Det har større netto-impact at 100 mennesker skærer ned på deres kødforbrug end 2 mennesker bliver fuldblodsveganere.
  • Som veganer vil du kun gavne din sag ved at støtte op om alle skridt, hvor små de end er, mod en mere plantebaseret kost.
  • Det er ikke nemt for andre, blot fordi det var nemt for dig. Afhængig af person og kontekst, kan veganisme være et stort vaneskift. Alle mennesker er ikke lige så motiveret for dig – dømmer du folk ud fra din egen motivation, fejler du.
  • Som veganer kan du sagtens acceptere at man kan leve sundt på en ikke-vegansk kost, uden at argumenterne for veganisme svækkes.
  • Lad være med at acceptere pseudovidenskab, manipulation og decideret løgne i veganismens navn. Det underminerer veganismens som bevægelse ved at give den ry for at være upålidelig.

Som veganeren Melody Schoenfeld her skriver i dette blogindlæg (som har mange af de somme pointer som mit):

“I love being vegan, and I love what being vegan stands for from an animal and environmental standpoint.  It makes me sad to see vegans work against themselves in an attempt to prove a point.  Do it civilly.  Do it with class.  Do it with FACTS.  And cook them something amazing (or take them to a amazing vegan restaurant, if they are willing).  You’d be surprised how far that can take you.”

Man når langt med lidt venlighed, kritisk blik på sin egen bias og lækker mad. Jeg tror, hånden på hjertet, at gode veganske opskrifter har gjort mere for veganisme end noget andet.

En sidste besked til ikke-veganere

Afslutningsvis vil jeg sige, at hvis du ikke er veganer og læser med her, så tænk over hvordan du selv er i debatter med veganere.

Jeg ser rigtig mange straks forsøge at provokere ved at skrive noget om man har lyst til en stor bøf, poste billeder af bacon og lignende ting. Det er barnligt og akkurat lige så ukonstruktivt som udskamning og agressiv retorik.

At opføre sig civiliseret uden er forbeholdt os alle sammen – det er ikke et krav jeg udelukkende stiller til veganere. Jeg vil derfor også opfordre til at dette blogindlæg ikke bruges til at håne veganere med, for det er hverken intentionen med det eller den rigtige måde at gå til debatten på.

Referencer:

German, J. B., Gibson, R. A., Krauss, R. M., Nestel, P., Lamarche, B., van Staveren, W. A., et al. (2009). A reappraisal of the impact of dairy foods and milk fat on cardiovascular disease risk. Eur.J Nutr., 48(4), 191–203. doi:10.1007/s00394-009-0002-5

Goldbohm, R. A., Chorus, A. M. J., Galindo Garre, F., Schouten, L. J., & van den Brandt, P. A. (2011). Dairy consumption and 10-y total and cardiovascular mortality: a prospective cohort study in the Netherlands. Am J Clin Nutr, 93(3), 615–627. doi:10.3945/ajcn.110.000430

Kondo, I., Ojima, T., Nakamura, M., Hayasaka, S., Hozawa, A., Saitoh, S., et al. (2013). Consumption of dairy products and death from cardiovascular disease in the Japanese general population: the NIPPON DATA80. Journal of epidemiology / Japan Epidemiological Association, 23(1), 47–54.

Soedamah-Muthu, S. S., Ding, E. L., Al-Delaimy, W. K., Hu, F. B., Engberink, M. F., Willett, W. C., & Geleijnse, J. M. (2011). Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr, 93(1), 158–171. doi:10.3945/ajcn.2010.29866

Soedamah-Muthu, S. S., Masset, G., Verberne, L., Geleijnse, J. M., & Brunner, E. J. (2012). Consumption of dairy products and associations with incident diabetes, CHD and mortality in the Whitehall II study. The British journal of nutrition, 1–9. doi:10.1017/S0007114512001845

Relaterede blogindlæg


29 Svar til "Kære veganere; I har et kommunikationsproblem"

  • Gitte Wilspang
    8. august 2017 (17:12)
    Svar

    Hej igen

    “Det er sådan, at mange veganere gerne vil acceptere at noget er forkert, manipulerende, ensidigt eller endog løgn – så længe det blot gavner veganismen.”

    Har du evidens for denne påstand 😉

    • Morten
      9. august 2017 (14:38)
      Svar

      Kig på de diskussioner der har været i kølvandet på WTH. Jeg ser overraskende ofte, at mange vil se igennem fingrene med dette, så længe at endemålet opnås.

  • Birgitte
    8. august 2017 (19:06)
    Svar

    Virkelig godt indlæg. Er meget enig i de punkter du skriver. Har selv været vegetar i et år, men nu har jeg skåret meget ned i animalske produkter også grundet dyrevelfærd og miljøet. Vil heller ikke kalde mig for veganer, da jeg også en sjælden gang i mellem spiser animalsk eller kød.

    Jeg ser det også som en naturlig ting at spise kød og andre animalske produkter. Jeg mener dog, at man misbruger dyret og landbruget med den masseproduktion der er, hvilket ikke længere ligger i dyrets normale natur, da forbrugere ikke er villige til, at betale for velfærd. Mener også, at mange spiser mere kød end hvad der er naturligt og sundt.

    Hvis jeg i så fald spiser kød. Spiser jeg oftest vildt, hvor dyret har levet sit liv i egen natur. Ja dyret lider måske, hvis det ikke bliver skudt præcist, men det gør zebraen også når løven skal have føde. Det er fødekæden og naturligt.

    Utopiet vil nok være, hvis alle var selvforsynende med egen kød- og mælkeproduktion. Eller små gårde, hvor man købte madvarer fra produktion i nærområdet. Men dette kommer desværre ikke til at ske.

    Godt blogindlæg.

  • Maria
    8. august 2017 (19:09)
    Svar

    Kære Morten. Flot skrevet. Jeg er fuldstændig enig i hvad du skriver. Jeg er veganer, men havde netop de betænkeligheder som du nævner; så tror folk bare at jeg er sådan en frelst, aggressiv, kværulant. I begyndelsen gik jeg stille med dørene og skiltede ikke med at være veganer. Nu står jeg ved det og spørger folk ind til hvorfor, hvordan og hvad man nu bliver spurgt om, så svarer jeg selvfølgelig. Synes du har nogle rigtig fine observationer og synspunkter.

  • Merete
    9. august 2017 (7:21)
    Svar

    Tak for et meget langt og absolut klogt indlæg. Det var dejligt at læse, hvordan vi alle sammen, selv kan bestemme, hvad vi fylder os med. Selv om jeg ikke er veganer, ikke engang vegetar, så må vi alle sammen have respekt for hinanden og for alle levende væsener. Den stille tilgang til at spise flere ting fra planteriget er helt sikkert i fremmarch, alene fordi vi har begrænset tilgang til føde på jorden. En enkelt ting, der irriterer mig lidt, når der tales om “respekt for levende væsener” – så må jeg tilstå, at planter i min verden, altså også er levende væsener og måske også føler smerte, når vi brækker bladene af grønkålen og spiser dem. Derfor synes jeg ikke det argument er gangbart i debatten for og imod veganske spisevaner. mvh. m

    • Hella
      9. august 2017 (20:22)
      Svar

      Jeg må tilstå det irriterer mig lidt at Morten ikke her, hvis han søger en ordentlig debat, faktisk lige så informerer dig, og alle de der læser med, at dyr du så respektfuldt lader dræbe, spiser 10 fold den grønkål du kunne spise direkte. Dyr gror ikke af luft. Det er et meget gangbart argument at hvis du er plante-aktivist, så spis dem direkte og spar 9 ud af 10 planteliv plus den regnskov og også min danske natur der lægges ned til andres dyre-foder og gylle-spredning.
      Omkring respekt: når en person er inderligt imod at dyr dræbes for nydelsens skyld kan ingen da forvente at denne person ligefrem respekterer drabet. Indsæt selv andre ord frem for “dyr” og se det fra veganerens synspunkt.

      • Morten
        12. august 2017 (8:02)
        Svar

        “Omkring respekt: når en person er inderligt imod at dyr dræbes for nydelsens skyld kan ingen da forvente at denne person ligefrem respekterer drabet. Indsæt selv andre ord frem for “dyr” og se det fra veganerens synspunkt.”

        Nej, og har jeg skrevet at veganere skal dette? Hvis det er tilfældet, må du gerne citere mig hvor det sker.

        Jeg skriver faktisk ret præcist at jeg udmærket forstår hvorfor veganere føler dette så stærkt, men at målet modarbejdes, når man kommunikerer så voldsomt omkring det. Folk lukker af og pointen komme ikke igennem. Der er andre måder at få folk imod veganisme på.

        Det lader grundlæggende til, at du ikke har forstået hele den overordnede pointe i mit blogindlæg.

        • Hella
          15. august 2017 (6:21)
          Svar

          Morten, jeg har udmærket forstået din overordnede pointe i dit blog-indlæg. Min kommentar var naturligvis, hvilket du har overset, et svar og kommentar til Merete. Jeg klikkede direkte på “Svar” under hendes kommentar. Nøjagtigt ligesom jeg har gjort nu for at svare på din kommentar – vil du være opmærksom herpå så du sætter dette svar i rette kontekst?

  • Randi
    9. august 2017 (9:13)
    Svar

    Jeg er selv veganer – og kommunikationsmenneske. Og jeg vil bare gerne sige TAK for dit indlæg! Det er simpelthen så rigtigt og så relevant. Jeg har selv tænkt det samme MASSER af gange. Tonen er ALT for skinger, og det hele er ALT for sort/hvidt – og jeg gider ikke selv være med på den “vogn”. Det bliver tit meget “hårdt mod hårdt” i kommunikationen mellem veganere og kødspisere – og det gavner INGEN. Jeg kunne ikke være mere enig i det, du skriver. TAK! 🙂

    • Morten
      9. august 2017 (14:12)
      Svar

      Det er jeg rigtig glad for at høre Randi 🙂

  • Niels Jørgensen
    9. august 2017 (9:58)
    Svar

    Du rammer emnet spot on Morten. Jeg oplever meget det samme at der, særligt indenfor veganerkulturen, er en virkelig fjendtlig attitude overfor andre måder at spise på, end den som de selv gør. Jeg tror ligesom du selv skriver, ikke på at vejen fremad er at shame visse diæter, men istedet at lade folk spise, hvad de gerne vil uden at skulle pådutte sin egen kostreligion på andre.

    Det er ærgerligt, for der er rigtig mange positive aspekter ved veganerkulturen, som jeg tror vi (og planeten) kunne nyde godt af. bl.a. større indtag af frugt og grøntsager og med fokus på dyrevelfærd, som i den grad mangler i dag.

    Anyway tak for spændende læsning. God dag :-).

    Mvh. Niels

    • Birte Lambjerggaard
      12. august 2017 (7:44)
      Svar

      Veganere har ofte den oplevelse, at alle forsvar af dyrene opleves af kødspisere som et angreb, dette oplever jeg også.
      Jeg forstår det sådan, at du gerne ser, at veganere stopper med at fortælle om veganismen og lader være med at gøre opmærksom på dyrenes lidelser., så du kan spise din mad i fred.

  • Birte Lambjerggaard
    9. august 2017 (11:18)
    Svar

    Rettet indlæg

    Tillader mig et svar, selvom jeg sandt at sige ikke orkede at læse hele det meget lange skriv, hvor du har mange klager med hensyn til den måde, som veganere kommunikerer på og også indholdet i deres kommunikation.
    Jeg synes, at du er ret så selvmodsigende, du klager over, at veganere shamer andre, men så vidt jeg kan se shamer du selv veganere på en ret så selvhøjtidelig måde, hvor det synes som om du alene har den eneste sandhed.
    Du mener åbenbart også, at det er forkert at præsentere folk for voldsomme videoer, hvor dyr mishandles/ aflives, hvilket du selvfølgelig har ret til at mene, men jeg mener, at vi netop skal have vist folk, hvad der foregår bag de lukkede døre, og det er nærmest vores pligt at få dette budskab ud, så folk kan se, hvad de støtter, det er altså ikke lige de glade dyr på græs, som producenterne viser.
    Du påstår, at det ikke virker, og at det nærmest spænder ben for veganismen , men det er ikke sådan det ser ud, hvis vi ser på udviklingen af veganismen, der netop breder sig i et ret så hurtigt tempo. Supermarkederne melder om, at salget af veganske varer er steget eksplosivt de sidste år og foreningerne melder om rigtig mange indmeldinger. Så du behøves faktisk slet ikke at bekymre dig.
    Med hensyn til veganisme og sundhed, mener du åbenbart, at veganere ikke kan henvise til fakta omkring en vegansk kost, men jeg tror nu, at det er dig, der ikke har nok viden på området.
    WHO indføjede i 2015 forarbejdet kød og kød fra firbenede dyr på listen over kræftfremkaldende stoffer på baggrund af over 800 videnskabelige undersøgelser, hvor forarbejdet kød er klassificeret i gruppe 1 – der er tilstrækkeligt bevis for, at forarbejdet kød i sig selv kan være kræftfremkaldende. Kød fra firbenede dyr er i gruppe 2 a, hvor man endnu ikke ved, om andre forhold også kan være medvirkende, så her er det blot sandsynligt, at kød er kræftfremkaldende.
    WHO linker både forarbejdet kød og kød fra firbenede dyr til forhøjet risiko for død af hjertesygdom, diabetes og andre sygdomme.
    American Dietetic Association (Nordamerikas største organisation af ernærings- og sundhedsprofessionelle):har på baggrund af forskning den udmelding, at en vegetarisk og en vegansk kost kan forebygge og behandle sygdomme, de henviser bl.a. også til en større europæisk forskning,
    Den danske fødevarestyrelse anbefaler i de offentlige kostråd, at man max indtager max. 500 g kød fra firbenede dyr om ugen (2 – 3 middage om ugen) netop på grund af sundhedsrisici og har senere udmeldt i medierne, at dette faktisk er sat for højt, men at man bliver nødt til at tage hensyn til madkulturen her i landet.
    Så jo, der er masser af videnskabelige fakta for, at en vegetarisk og en vegansk kost fremmer sundheden og giver mindre risiko for alvorlig sygdom.
    Men du har dog også roser til en vegansk kost, hvilket er ret positivt, så måske kunne du selv overveje at blive veganer og tale for en sådan kost, der belaster sundhed og klima i meget mindre grad og ikke støtter dyremiishandling og drab på andre arter.

    • Morten
      9. august 2017 (14:11)
      Svar

      Hej Birte. Når du blankt indrømmer du ikke har læst mit blogindlæg, så bruger jeg altså ikke tid på at besvare din kommentar 🙂

      • Birte Lambjerggaard
        9. august 2017 (18:05)
        Svar

        Okay, forståeligt nok, selv om jeg som du nok kan se af mit indlæg har læst størstedelen, ellers kunne jeg jo ikke kommentere på det, men efter en pause har jeg klaret at læse resten. Det var blot for megen fordømmelse på en gang, især fordi jeg slet ikke er enig i den bedømmelse.

        • Morten
          12. august 2017 (7:47)
          Svar

          Hvor fordømmer jeg henne. Helt konkret – med citater 🙂

          • Birte Lambjerggaard
            13. august 2017 (7:17)

            Morten – Jeg har godt nok givet eksempler 2 steder på din FB side, men du får så en kopi deraf her:
            “Du fordømmer veganere allerede i overskriften, hvor du påstår, at de har et kommunikationsproblem og fortsætter med fordømmelsen ved at anklage veganere for at udskamme andre, at de selv har skylden for, at andre kalder dem ekstremister, at de selv har skylden for, at andre ikke vil associeres med dem, at det er veganeres egen skyld, at folk ikke kan lide veganere – at de synes, at veganere er skingrende sindssyge og usympatiske (så blev der lige klistret nogle negative ord på veganere) at de ikke har vilje til at give opbakning til andre, der er på vej. ” Dette var blot nogle eksempler.

          • Morten
            13. august 2017 (9:38)

            Som jeg skrev på FB, så er du aktiv i 10 forskellige undertråde, så det er lidt svært at finde hoved og hale i.

            Du giver ingen konkrete citater som jeg bad om, men trækker en række ord ud af kontekst og opsummerer nogle tindg udenfor den kontekst og de nuancer jeg giver. Så er det jo nemt. Jeg retter lige op på dine misforståelser:

            “Du fordømmer veganere allerede i overskriften, hvor du påstår, at de har et kommunikationsproblem”

            Birte, forklar mig hvordan man fordømmer nogen ved at skrive der er et problem. Hvis jeg skrev: “Kære politkere, I har et kommunikationsproblem” – ville du så opfatte det som fordømmelse? 🙂

            “og fortsætter med fordømmelsen ved at anklage veganere for at udskamme andre, at de selv har skylden for, at andre kalder dem ekstremister, at de selv har skylden for, at andre ikke vil associeres med dem, at det er veganeres egen skyld, at folk ikke kan lide veganere ”

            Jeg anklager ikke veganere, men er kerne af veganere for at udskamme (det er vigtigt at forstå jeg hele tiden har denne nuance med), og forklarer at den (uheldige) opfattelse af veganere som værende ekstreme stammer herfra. For det er jo soleklart at ikke alle veganere er ekstreme – og derfor er det ærgerligt at en kerne af veganere skal danne grobund for den generelle opfattelse. En opfattelse som ikke gavner veganismens sag, da det som sagt kan udmunde i at folk tager afstand fra det. En ny spørgeundersøgelse med 2700 deltagere lister “veganeres attitude” (her henvises til agressivitet) som en af de 5 mest almindelige årsager til at de ikke ønsker at gå veganer-vejen (http://metro.co.uk/2017/08/03/meat-eaters-are-being-put-off-going-veggie-because-of-certain-aggressive-vegans-says-survey-6826315/).

            Jeg skriver, at det at kalde en kvinde for Arla-luder, prostitueret, dårlig mor osv fordi hun reklamerer for mælk, ikke vil gøre andet end at give folk end opfattelse af veganere som skingrende sindssyge og usympatiske. Hvordan er det helt præcist fordømmende, Birte? Jeg skriver tilmed at jeg intet problem har med at hun kritiseres på et etisk punkt, men at det så skal gøres på saglig og sober måde. Kan du igen forklare mig hvordan jeg helt præcist fordømmer nogen her?

            Og ja, jeg skriver det ville give rigtig god mening at give opbakning til alle der tager skridt i den rigtige retning – alligevel finder man veganere som gør det stik modsatte. Men ikke alle (hvilket jeg heller ikke skriver). Er du uenig?

            Du læser konstant som jeg snakker om >alle< veganere, selvom jeg gør det meget klart, at jeg ikke gør det. Det kan ikke stå for min regning at du ikke ønsker at læse denne nuance jeg fastslår flere gange igennem indlægget. Jeg opstiller nogle problemstillinger og peger på hvor de kommer fra. Det betyder ikke at jeg synes alle veganere er sådan. Jeg kender fantastisk søde og rare veganere som ligger meget langt væk fra det jeg beskriver - men det ændrer stadig ikke på at der er en dominerende opfattelse af veganere som værende ekstreme, fordi der er en kerne af veganere der råber meget højt på en ukonstruktiv måde. Det er dén problemstilling jeg sætter fokus på - og giver endda mit indspark til hvorfor det opstår og hvordan det kan løses. Hvis du ønsker at fortsætte det her, må du som sagt komme med konkrete citater der understøtter det du siger. For lige nu hover du bare fat i forskellige ting og opsummerer det som jeg taler om alle veganere, selvom det er meget tydeligt det ikke er tilfældet. Du har set dig sur fra starten af, endda før du havde læst hele mit blogindlæg (hvilket du indrømmede da du skrev din første lange kommentar) og læser alt med nogle meget bestemte briller på. Du er en ud af meget få mennesker der opfatter indlægget sådan - fælles for jer alle er, at det tages enormt personligt. Der er mange veganere der nu har meldt sig på banen og absolut ikke får det samme ud af det som dig. Langt flere end de få personer der læser det som du. Så det kunne jo være du skulle revurdere din tilgang til dig og rent faktisk læse hvad jeg skriver og ikke hvad du tror der står.

  • Lisbeth Hagen
    9. august 2017 (20:08)
    Svar

    Flot skrevet og et stort arbejde du nok har lagt i det ! Jeg tror dog egentlig ikke, at der er noget her, som er specielt for veganere. Jeg tror, at det hele kan skrives fuldstændig tilsvarende til alle andre fanatikere og primitive debattører af et hvilket som helst andet emne.

    • Morten
      12. august 2017 (8:03)
      Svar

      Tak Lisbeth. Problemstillingen er helt sikkert den samme mange steder – men nu fokuserer jeg nu engang på de mekanismer der specifikt er til stede i det veganske miljø 🙂

  • Jesper Nielsen
    9. august 2017 (20:53)
    Svar

    Enig. Men er ikke så vild med overskriften. “Kære fodboldfans, i har et adfærdsproblem” ville heller ikke passe så godt hvis du henvendte dig til hooligans 🙂
    Derudover er jeg splittet omkring eksemplet med politikere, som f.eks. løj for nå deres “mål”. Hvis deres mål var ligeså vigtigt og omfangsrigt (klima, miljø, dyrevelfærd), så tror jeg faktisk, at en god del af os ville have nemt ved at tilgive dem hvis de gjorde det i et forsøg på at nå ud i alle krogene af befolkningen (politikere lyver da i øvrigt ret ofte for at nå deres mål, og jeg er sikker på at dem som deler samme synspunkt bifalder og støtter det – Eva Kjer Hansen og landbrugspakken tror jeg er et meget godt eksempel?)

    • Morten
      12. august 2017 (7:59)
      Svar

      Nu er der forskel på at skrive adfærdsproblem og kommunikationsproblem, trods alt 🙂 Men jo, den kunne godt have været mere ‘blød’, men den skal trods alt også fænge lidt 🙂

      Jeg forstår ikke hvordan man kan forsvare at løgn og manipulation er ok for at opnå et endemål. Det strider imod mine grundlæggende værdier som menneske. Og kan man retfærdiggøre det i ét henseende så er det en glidebane ind i også at acceptere det for andre ting. Og husk at folk har subjektive opfattelser af hvilke endemål der er gode. Så er det kun ok at løgn og manipulation bruges for at opnå et endemål man selv er enig i? Jeg mener ikke der skal være accept af dette på nogle områder.

  • Shannon Michelle Bongiovi
    10. august 2017 (6:52)
    Svar

    Hej jeg synes der er mange gode synspunkter i Mortens blogindlæg, hvilke jeg som veganer har taget til eftertanke. Men når jeg læser Mette Lyngholms indlæg om mælk, som har fået så meget kritik, synes jeg det skinner alt for tydeligt igennem, at det er sponsoreret af Arla. At hun selv vælger at drikke mælk og mener det er sundt og godt, på trods af det modsatte er bevist, må vel være hendes personlige valg. Men i mine øjne er det forkert, at hun bliver betalt af Arla, for at lave dette reklamefremstød for mælk. Det er dét som virker provokerende på mange veganere.

    Jeg synes at vi veganere skal forsøge at tale / skrive konstruktivt til hinanden, vegetarer, kød spisere osv. Men det går begge veje! Morten Svane skriver vi har en tendens til at “shame” og derfor bliver lagt for had. Men når jeg læser kommentarerne til Mette Lyngholms blog, får veganerne altså ligeså meget på puklen og bliver i mange tilfældet skrevet til og om i meget nedladende vendinger. Hvis vi holder en ordentlig tone, bør andre også gøre det, men sådan går det ikke altid.

    Og er der nogen der har tænkt på, at nogle af personerne som fremstår som værende “vanvittige / skøre / ekstreme veganere” der skriver nedladende, udskældte og bloddryppende indlæg med tilhørende billeder, faktisk kan være IKKE-veganere som bevidst forsøger at skade vores sag med en sådan opførsel?

    Langt de fleste veganere er fornuftige og til at snakke med. Men jeg forstår godt at dem som selv møder meget shaming og konstant bliver spurgt “om de lever af græs og salat”, eller “må give blowjobs, fordi det inkluderer kød”, med tiden får nok og kommer op i det røde felt.

    Og husk: Der findes også veganere, som brænder for deres sag, for at verden bliver mere dyre-og miljøvenlig, UDEN at bruge udskældningsmetoden.

    Jeg kan som sådan godt forstå hvis det kan virke ubehageligt for nogle ikke-veganere, hvis de bliver mødt med barske billeder og hårde ord fra veganere. Men det skyldes (efter min mening), at vi gerne vil gøre folk opmærksomme på hvad der foregår bag lukkede døre indenfor dyreindustrien. Og til tider kan det virke som om vi kæmper alene og verden omkring os bare er ligeglad med dyrs og klodens skæbne. Og så sker det at vi skruer bissen på.

    Vi vil gerne have at sandheden kommer for en dag, så folk ved hvilke kummerlige skæbner der ligger bag kødet, æggene og mælkeprodukterne. Og nej, vi kan ikke bestemme om folk alligevel vælger at købe dem, men vi kan i det mindste servere sandheden for dem. Og vi kan ikke komme udenom at den er blodig.

    Mange tror at dyr i industrien lever et relativt godt liv, men det er ikke tilfældet. Se bare den nye dokumentar “Land of hope and glory” på Youtube, Den er optaget i England, men produktions- og slagteformerne er meget lig de danske.

    Jeg håber at mit indlæg vil få nogle til at se os i et andet lys.

    Mvh Shannon Michelle Bongiovi.

  • Michelle
    11. august 2017 (11:31)
    Svar

    Spændende indlæg og, ja, analyse 🙂

    Dine argumenter og observeringer er rigtig interessante – jeg er helt bestemt enig langt hen ad vejen. Der, hvor jeg tror, “den veganske retorik” virkelig glipper, er, når den også opleves ansigt til ansigt. Når man skal derud, hvor man ikke længere kan nyde sin medbragte madpakke på arbejdspladsen eller lave aftensmad i kollegiets fælleskøkken uden at få kommentarer med på vejen, så bliver det virkelig personligt. Man skal, trods alt, ofte selv opsøge de online debatter og forummer, du nævner 🙂

    • Birte Lambjerggaard
      12. august 2017 (7:25)
      Svar

      Sjovt nok så giver vegetarer og veganere den udmelding, at kødspisere altid kommenterer deres lidt anderledes mad med kommentarer som – Jamen hvordan kan du undvære bacon, du får jo ikke nok protein, vi har da spist kød altid, planter har da også følelser osv. osv.
      Dette oplever jeg også selv.
      Ja, det er virkeligt personligt.

      • Morten
        12. august 2017 (7:55)
        Svar

        Ja, og det er utvivlsomt rigtigt irriterende, men jeg giver også et bud på hvorfor det sker i blogindlægget. Se evt også mit svar til Michelle her i kommentarfeltet.

    • Morten
      12. august 2017 (7:52)
      Svar

      Hej Michelle. Jeg er helt enig i, at de kommentarer heller ikke burde være der. Jeg tror de sker af den simple årsag, at mange føler sig provokeret af den blotte tilstedeværelse af veganisme, fx i form af vegansk mad. Det er latterligt, det kan vi hurtigt blive enige om, men jeg tror det stammer fra at den kerne som jeg taler om, har gjort veganisme til noget så ekstremt, at der automatisk føles dårlig samvittighed og så dukker forsvarsmekanismerne op i form af dumme kommentarer. Dét og så en god del uvidenhed. Men jeg tror man kan afbøde meget af det med den rette kommunikation når det opstår. Det er naturligvis irriterende at veganere har den ‘opgave’ og jeg tror at meget af det ville kunne undgås, hvis opfattelsen af veganisme også ændrede sig. Det er derfor jeg opfordrer til at slå internt ned på dem som kommunikerer så voldsomt. For det er jer andre der tager skraldet.

  • Nath
    12. august 2017 (20:49)
    Svar

    TUSIND TAK! Det er et virkelig godt indlæg! Jeg er meget enig i dine pointer og jeg håber at dem der læser dit indlæg, vil tænke mere over, hvordan de opfører sig overfor andre med en anden holdning end dem selv!

    • Morten
      13. august 2017 (9:18)
      Svar

      Ja, bestemt – men som altid skal det naturligvis gå begge veje. En del veganere er kommet på banen med historier om de bliver overfuset uden at have sagt noget (men fx blot spiser noget vegansk mad) – og det duer jo heller ikke.


Har du noget at sige?

Nogen html er OK