07 feb Lady Gaga til Superbowl: den absurde historie om lidt mavefedt der stjal opmærksomheden
I forgårs gik Lady Gaga på scenen til Superbowl. Midvejs i hendes performance skiftede hun outfit, som blottede hendes mave.
En mave som de fleste af os har med lidt folder og fedt på den nedre del af maven. Et sted som mange er disponeret for at lagre fedt. Det er fx et af de første steder jeg selv tager på, når vægten går op.
Og så startede body-shamingen ellers (især på twitter).
Kommentarer som fx: “Lady Gaga had a little gut in her. It’s the Super Bowl not the Super Roll”.
Hvad er mest bemærkelsesværdigt er, at stort set alle ondsindede og negative kommentarer omkring hendes mave, kom fra mænd.
Jeg kan i den grad godt forstå, at hvis man som kvinde kan begynde at fokusere meget på sit udseende, når man ser den slags kommentarer fra det modsatte køn om en anden kvindes udseende.
Det jeg ikke kan forstå er behovet fra mænd, om at skrive disse ondsindede kommentarer af offentligt (eller i det hele taget).
For end ikke en verdenskendt kvinde kan undgå at stå for skud. En kvinde som i øvrigt har en krop som rigtig mange gerne ville have. Hvis hun body-shames, hvordan må dem der har mere på sidebenene, så ikke føle sig?
Stort set alle amerikanske medier har også taget historien op om hendes mave.
Tænk at det er dét der får fokus under en Superbowl-optræden.
Jeg forstår godt medierne – det er en historie der genererer kliks og det er også en god historie i, at mange af hendes fans har forsvaret hende med næb og klør (og med rette).
Jeg kan dog ikke lade være med at spotte det tragiske i, at en lille smule fedt på maven skal trække den slags opmærksomhed.
Prøv at tænke over det. Lidt fedt på maven og der genereres straks historier i store amerikanske medier.
Det er absurd, at vores fokus på krop har nået de højder, hvor lidt maveskind får mere opmærksomhed end de sange en superstjerne performer.
Bodyshaming er ondsindet og puster kun til det forskruede kropfokus som er eskaleret de seneste år.
Der er en grund til at 90 % af vestlige kvinder gerne vil ændre noget på sin krop. Der er en grund til at piger i 8-års alderen bekymrer sig om deres krop i stedet hvilken veninde de skal lege med.
Det skyldes blandt andet den massive eksponering af en bestemt type af kroppe (lav fedtprocent) som sociale medier bidrager med og dels er det den helt offentlige body-shaming af alt der falder udenfor dette urealtiske ideal vi har fået opbygget igennem selvsamme eksponering.
Jeg ved ikke helt hvordan vi skal stoppe udviklingen, men et godt skridt på vejen ville være at fokusere på menneskers handlinger i stedet for deres udseende. Ligeså stoppe med at lægge så meget af vores egen værdi som menneske i hvordan vi ser ud. Og bekæmpe body-shaming og eksponere de mennesker som gør det, for hvad de er: idioter.
Se Lady Gagas optræden her:
WOW. Amazing.@ladygaga‘s #PepsiHalftime Show! 👏#SB51 https://t.co/z9vCKRBKkC
— NFL (@NFL) 6. februar 2017
No Comments