20 nov Veltrænede gravide kvinder på Instagram – en skræmmende tendens?

Giver billeder af veltrænede gravide kvinder og efterfølgende flade maver på Instagram dårlig samvittighed?

Og er det en ‘skræmmende tendens’ som psykolog, Nina Thysk Sørensen, udtaler i en artikel på Eurowoman?

Det har i hvert fald skabt debat. På den ene side har vi de veltrænede gravide kvinder som føler sig forudrettet over det store fokus på dem og det faktum, at de træner en del under deres aktivitet – og på den anden side dem, der mener at de får andre til at føle sig forkerte.

Forsvaret der bliver et angreb

Dét der står mig mest i øjnene i denne debat, er hvordan fitnesspigerne argumenterer. Her er et citat taget fra Mette Lyngholm, som netop har taget emnet op på sin blog: (blogindlægget er et respons på artiklen fra Eurowoman og skal ses i den kontekst)

“Hvorfor pokker skal man så ikke give sin baby de bedste betingelser i maven? Det er videnskabeligt bevist at man nedsætter risikoen for bl.a graviditetssukkersyge, svangerskabsforgiftning, komplicerede fødsler og fødselsdepression når man træner under graviditet. Er det ikke ting der gavner dit barn? Man er jo ikke syg når man er gravid, så hvorfor skal vi lægge os på sofaen og spise os tykke. Det er i hvert fald ikke hvad jeg forbinder med en sund graviditet. Min mave var flad hurtigt efter fødslen, som følge af at jeg holdte mig aktiv og spiste sundt FOR min babys skyld”

Jeg forstår godt denne forsvarende form for argumentation. Der er jo ingen af kvinderne der mener noget som helst ondt med deres billeder.

Problemet er, at når man siger ting såsom “Hvorfor pokker skal man så ikke give sin baby de bedste betingelser i maven“, og “Man er jo ikke syg når man er gravid, så hvorfor skal vi lægge os på sofaen og spise os tykke” så langer man desværre ud med en dømmende retorik.

Der ligger uheldigvis implicit i denne argumentation, at man ikke gør alt hvad man kan for sit barn, hvis man ikke træner og er aktiv på samme måde som afsenderen. Man giver, som citeret, ikke barnet de ‘bedste betingelser’. Og med sætningen: “hvorfor skal vi lægge os på sofaen og spise os tykke“, bliver der igen langet (ubevidst) langet ud efter dem der tager en del på under en graviditet.

Her er et andet citat fra Facebook, som kommentar til artiklen fra Eurowoman:

“Det her er simpelthen det værste hysteri, jeg længe har læst. Respekt for de gravide kvinder, der dyrker dem selv, deres krop og forsøger at skabe den bedst mulige graviditet for sig selv sit barn.”

Her dømmes desværre igen indirekte (og endnu mere direkte i kommentarerne i selve tråden – alle sammen kommentarer fra fitnessentusiaster). For dem der ikke dyrker dem selv og deres krop – underforstået træner en hel del – det skaber ifølge logikken her, ikke “den bedst mulige graviditet for sig selv sit barn“.

Forsvaret bliver et angreb. Og et angreb der rammer rigtig rigtig mange gravide kvinder. For hvordan skal dem der ikke har tid eller overskud til at have kosten helt på plads og træne en masse, så føle sig? Med ovenstående argumentation, skal de jo desværre føle, at de ikke gør alt hvad de kan for deres barn. Og det er nok ikke en rar følelse.

Husk udgangspunktet

For der er vidt forskellige udgangspunkter for ens kropslighed og aktivitetsniveau når man bliver gravid. Det er vigtigt at huske, at der er milevis til forskel på den almindelige arbejdende gravide kvinde, som ikke har fitness som førsteprioritet og dém der har fitness som job enten på fuldtid eller deltid og derfor også til en vis grad lever af deres krops udseende og dagligt står i et træningscenter. Det giver to meget forskellige udgangspunkter for hvad man har af muligheder under en graviditet.

Det tror jeg de veltrænede gravide kvinder glemmer; at fitness er deres dagligdag og det ikke er tilfældet for mange andre – hvorfor det også skærer i mine øjne, når der bliver skrevet om ‘at give sin baby de bedste betingelser’ og der her henvises til træningen.

Se fx Chontel Duncan herunder – en personlig træner fra Australien som har en meget populær instagramkonto. Hele hendes verden af fitness og hun lever i høj grad af at vise sin krop frem. Det er en helt anden verden end for mange kvinder. Dét skal vi huske på.

Et billede slået op af Chontel Duncan (@chontelduncan) den 8. Mar 2016 kl. 9:11 PST

Jeg er overbevist om at disse kvinder ikke forsøger at få andre gravide kvinder ned med nakken. I bund og grund forsvarer de sig selv og jeg forstår godt hvorfor. For fitnesskvinder- og kroppen har været en del under angreb, efter at hele ‘curvy-bevægelsen’ gjorde sit indtog. Det er blot ærgerligt, at det sker på bekostning af potentielt at få andre til at føle, at de ikke gør det godt nok.

Vi ser jo desværre, at hver gang et nyt ideal gør sit indtog, så er der nogen andre der får hug. Paradoksalt også, selvom det er idealer der ønsker at skabe mere rummelighed (som fx ‘Strong is the new skinny” som endtemed, at der blevet peget rigtig meget fingre af tynde kvinder).

Naturligvis må de veltrænede gravide kvinder viser deres krop frem akkurat ligesom alle de andre gravide kvinder. Vi skal ikke gøre det forbudt – ellers er vi ikke nået langt i forhold til at acceptere forskellige kroppe.

Dårligt selvværd?

I artiklen fra Eurowoman udtager generalsekretær Steen Ledsager fra Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade, at han er bekymret for at det opildner til dårligt selvværd hos de kvinder der kigger med. Og jeg har en tendens til at dele den bekymring, da jeg ved hvor meget instagram-feedet kan påvirke folk.

Ser man på pragteksemplarer hele dagen lang i sit feed – og endda også pragteksemplarer af gravide kroppe – så er det meget nemt at føle sig utilstrækkelig.

Løsningen  på dette går begge veje. Hvis man bemærker at eksponering for den slags billeder påvirker ens selvbillede, så vil jeg anbefale ganske simpelt at trykke ‘unfollow’. Dernæst så kunne de populære profiler tænker over at informere om deres udgangspunkt og genetik.

For disse kvinder har exceptionelt gode gener. Det betyder fx, at maven hurtigt bliver flad igen efter graviditeten. Og ja, aktivitetsniveau og hvor meget man tager på under graviditeten har naturligvis noget at sige her i forhold til at komme tilbage til sin ‘gamle’ krop (hvis sådan en ellers overhovedet eksisterer efter en graviditet?) – men ens genetik har også rigtig meget at sige her.

Nogle oplever deres maver eksploderer med strækmærker, andre får intet. Genetik er noget irriterende noget. Og her kunne de veltrænede gravide kvinder måske godt gøre deres mange følgere opmærksom på, at de 1) har haft et rigtig godt udgangspunkt og 2) har generne i orden. Faktum er, at meget meget få kvinder ser ud som billederne i Eurowomans artikel under graviditet.

Faktisk skal man også huske på, at det også er meget meget få kvinder der ligner dem før de overhovedet blev gravide. Se blot Chontel Duncan  jeg linkede til før. Hun har en ultralav fedtprocent af en kvinde at være og hendes krop er i forvejen noget der tilhører et absolut fåtal af kvinder.

Det her er hende efter hendes graviditet. Sådan er der altså ikke mange der ser ud – og det er komplet urealistisk at sammenligne sig med dette.

Et billede slået op af Chontel Duncan (@chontelduncan) den 10. Nov 2016 kl. 1:09 PST

Har de veltrænede gravide kvinder et ansvar for at sige det? Hvis man er en offentligt person med rigtig mange følgere, heriblandt mange unge kvinder, så synes jeg godt der kan argumenteres for, at man har et vist ansvar for at gøre dem opmærksom på de ovennævnte omstændigheder.

En skræmmende tendens?

Er tendensen så skræmmende, som Nina Thysk Sørensen udtaler? Det er en tendens der ligger i forlængelse af hele vores kropsfokus og konsekvensen af det ekstreme fokus på krop (og bestemte typer er kroppe), er jeg enig i er skræmmende.

Hvis dette afføder en trend i retning af, at babybulen skal være så lille som muligt og fedtprocenten så lav som muligt, så vil jeg erklære mig enig i, at det ville være en skræmmende tendens.

Det er derfor mere den mulige konsekvens af det øgede fokus på den perfekte krop – og dermed nu også fokus på den perfekte gravide krop – som kan være skræmmende, hvis den driver kvinder til at fx sulte sig selv under en graviditet for at leve op til et ‘krav’ om at se ud på en bestemt måde. Og er man en populær instagramprofil så kan man måske ubevist komme til at bidrage til netop det. Særligt hvis der lægges op til, at man kun skaber den mest optimale graviditet, ved at gøre ligesom dem.

Den problematik kan dog godt vendes uden at der skal peges fingre af de veltrænede gravide kvinder. Det hjælper aldrig på noget.

Jeg vil derfor slutte af med en opfordring til refleksion:

Til dig (bemærk at jeg ikke her adresserer de nævnte personer i blogindlægget men blot taler generelt) der oprigtigt gerne vil  motivere og inspirere dine følgere, kan det være en god ide at overveje følgende:  hvordan kan du portrættere din graviditet på sociale medier på en måde så du er lige så stolt som du kan være, men uden at risikere at skabe en følelse af skam og utilstrækkelighed hos dine følgere?